Historier

Otte små fortællinger om eventyr, engle, en nar på en søjle, kunst i lommeformat, en december med saks, en jysk by i en københavnsk kirke, en badering på et kirketårn og en dame med post.

H.C. Andersen og Damen med Saksen

H.C. Andersen klippede selv i papir, mens han fortalte. Op til 200-året for hans fødsel fik eventyrene saksen at føle igen: I 2004 udkom bogen »H.C. Andersen og Damen med Saksen« på forlaget Holkenfeldt 3 med Dorte-Marias papirklip – blandt dem Dyndkongens datter og Et godt humør. Prinsessen på ærten og Skyggen har også været under saksen.

Klippene tog på turné – til Bjerringbro Kulturcenter, Gladsaxe og Hellerup, til Musée Michel Braibant i den sydfranske bogby Montolieu og til rådhuset i Félines-Minervois, hvor en fransk avis kaldte hende »la Danoise aux ciseaux magiques«: danskeren med de magiske sakse.

På den græske ø Leros hedder damen The Lady with the Scissors.

Papirklip: en kvinde med saks og en mand i høj hat står over for hinanden og løfter sammen en lyre. Begge har et lille hjerte klippet ud på brystet.

Højt, ovalt papirklip med hjertekant: en prins og en prinsesse holder i hånd foroven, og forneden spejler de sig omkring en stor rund ært.

Ovalt papirklip: en mand i høj hat og en kvinde med blomster holder i hånd, og under dem strækker deres skygger sig lange og tynde.

Engle fra kirkegården

Assistens Kirkegård har altid ligget lige om hjørnet. Gravmælernes engle, urner og symboler er vandret direkte over i klippene, hvor barokengle blæser i basun side om side med Artemis og Apollon.

Til kirkegårdens formidlingscenter har hun skrevet og tegnet hæftet »Engle på Assistens Kirkegård«, og billedhuggeren Johannes Wiedewelt har fået sit eget klip.

I 2012 slap englene fri: Som NørrebroEngle hang de på line over Søllerødgade, klippet i akryl.

Det samme alvorlige grin findes i broderierne fra 90’erne. NUNC er et forarbejde til Mori saepe cogita – tænk ofte på døden – og dødningehovedet er syet i metaltråd.

Papirklip: to engle i lange kjoler holder hver et lys og bærer et stort hjerte mellem sig.

Rudeformet papirklip med kædekant: en mandsprofil i midten, omgivet af årstallene 1731 og 1802, lyrer og små figurer.

To hvide klippede engle med røde hjerter hænger på en line højt over gaden mod en skyet himmel.

Et opslået hæfte: forsiden viser en stregtegning af en engel med sænket hoved og titlen Engle på Assistens Kirkegård.

Broderi på sort bund: et dødningehoved med korslagte knogler i guld- og kobberfarvet metaltråd, og ordet Nunc i blåt forneden.

Fuck the Jantelaw

Den 21. januar 2009 inviterede hun til koncert og papirklipsudstilling under titlen »Hyldest til min hummeldragt 1979–2009«.

Til lejligheden klippede hun en hel serie figurer på søjler – Bar Dame Miss Bohemia, Poet & Phyton, Lise & Lyden – og en nar med krone og løftet finger: Fuck the Jantelaw.

Narren har siden levet sit eget liv på krus og T-shirts.

Papirklip: en nar med krone sidder på en søjle og peger i vejret ved siden af de klippede ord FUCK THE JANTELAW.

Papirklip: en havfrue med hjerte på brystet hælder fra en kande ned i et glas, der står på en søjle. Langs kanten står BOHEMIA.

Papirklip: en mand med kasket og hjerte på brystet taler ind i en slange, der snor sig om en søjle.

Papirklip: en kvinde i støvler læner sig mod en søjle og holder en stor g-nøgle.

Et hvidt krus med det sorte papirklip Fuck the Jantelaw trykt på siden.

Artmoney til Manhattan

Artmoney er kunst i ét fast format: 12 × 18 centimeter. Dorte-Maria har lavet dem i stakkevis – flokke af skytsengle, sølvkranier, kattedamer på chaiselong og Københavns tårne i orange rammer.

I 2012 var hun med på den censurerede artmoney-udstilling i Galleri Bredgade 22 med tyve værker. Året efter rejste klippene til New York, hvor de hang hos A Gathering of the Tribes på Manhattan, og i 2014 fulgte den tredje internationale artmoney-udstilling hos Dencker+Schneider i Berlin.

»Har lavet New York & Berlin & Cph billeder! De er væk! Nu er det Nørrebros tur!«

Papirklip som et frimærke: en dansende herold med trompet og saks på en baggrund af små dannebrogsflag, med ordet ARTMONEY langs kanten.

En hel væg fra gulv til loft dækket af små farvestrålende artmoney-værker i rækker.

Tolv små indrammede værker i røde, orange, sorte og neongule rammer – de fleste med flokke af små bevingede figurer.

Fire små værker i orange og røde rammer med Københavns tårne som sort silhuet; på én sidder et gult SOLD-mærke.

En december med saks

I december 2015 flyttede Damen med Saksen ind i galleriet K19 på Nørrebro og klippede sig gennem hele julekalenderen. »Nye klip i udstillingen hver dag!« lød meldingen.

Undervejs fik de tre gratier både knurhår og hale. Næsten, i hvert fald: »Næsten færdig! Men har glemt halen.«

Da de senere hang til fernisering i orange ramme, skrev hun: »Ææææælskeeerrrr vernissage. Næsten bedre end fødselsdag, for man får osse ros.«

Åbn julekalenderen

Tre nyklippede kattedamer i sort papir ligger på bordet med saksen oven på.

Tre sorte kattedamer med hale og hjerte på brystet står side om side i en selvlysende orange ramme.

Bjerringbro på Nørrebro

En tirsdag aften i februar 2000 stod der kø foran Stefanskirken. På et kæmpe banner stod der »Tema-aften om Bjerringbro«, tv-vognene holdt klar, og aviserne havde sendt reportere. Omkring 400 mennesker kom – til en aften, hvor der efter sognepræst Anne Braads skøn normalt ville dukke fem op.

Idéen var Dorte-Marias. Hun var blevet PR-medarbejder i kirken få måneder før og var aftenens idékvinde og koordinator. Selv holdt hun lysbilledforedraget om barndomsbyen: jernbaneviadukter, missionshuse, bageren, der havde fået romkugler – og pølsevognen, der nu havde udsugning og kunne servere pommes frites. »Det er forskellen på en pølsevogn og en grill,« forklarede hun ifølge Jyllands-Posten.

I pausen var der røde pølser, ost fra Mammen, Bjerringbro-vin og laks fra Gudenåen. Provst Peter Holm fra Frederiksberg, selv født og opvokset i Bjerringbro, fortalte om Poul Due Jensen, der grundlagde Grundfos. Så lød der en fanfare fra orglet, og op ad kirkegulvet kom en mand i Grundfos-jakke med byens stolthed: en vandpumpe.

Med på aftenen var også musikeren Steffen Brandt og skuespilleren Jesper Asholt, der er vokset op i Bjerringbro. Jyllands-Posten skrev »Bjerringbro er kult«, præsten fik en mild irettesættelse af biskoppen, og kirken inviterede på bustur til Bjerringbro måneden efter. 44 pladser.

Til aftenen klippede Dorte-Maria byen: BJERRINGBRO i en ring om et kors, med svane, tandhjul, lyrer og egeløv udenom. Klippet ejes i dag af Stefanskirken.

»Temaaften om Bjerringbro. Helt vildt!«

Rundt papirklip som et hjul: i midten står BJERRINGBRO i en ring om et kors, omgivet af en svane, tandhjul, hjerter, lyrer og egeløv.

Baderingen på kirketårnet

Hver december hænger der en julekalender på tårnet af Stefanskirken på Nørrebro. Papirklippene er Dorte-Marias: Jesus, Maria og Josef under en bue af stjerner, hyrder med får på armen, tre konger, kameler, engle og et æsel. Eyolf Østrem har sat det hele sammen til et banner i blåt og pink.

Datoen vises med en badering. Ansatte og frivillige skiftes til at trække ringen hen til dagens tal med det, kirken selv kalder »et sindrigt snoretræk«.

»Kamelerne på vej op«, skrev Dorte-Maria, da banneret blev hejst op i november 2016. Kalenderen har været i brug flere gange siden, senest i 2025.

Klippene fra tårnet sidder også bag lågerne i julekalenderen her på siden.

Et stort blåt og pink banner på et rødt kirketårn: tallene 1 til 24 mellem stjerner, en ring om tallet 3, og nederst sorte papirklip af den hellige familie under en stjernebue, hyrder, konger, kameler, engle og et æsel.

Aftenbillede: julekalender-banneret lyser blåt på kirketårnet, en lysende ring sidder om tallet 6, og i forgrunden står et træ med lyskæder.

Papirklip: Maria og Josef rækker hænderne mod hinanden og holder et hjerte over barnet i krybben, under en bue af stjerner med en stor stjerne øverst.

Papirklip: to hyrder peger samme vej, den ene med stav, den anden på knæ. Hver har et får stående på armen, og tre får går omkring dem.

Postdamen

Damen med Saksen har en kollega: Postdamen. Rød uniformsjakke, kasket og posttaske over skulderen – og så er hun tourguide og konferencier.

Når Dorte-Maria har haft engle- og vinture på kirkegården, er det Postdamen, der har vist vej og ført ordet.

»Bryllupsgæst får overraskende extrapost«, skrev Dorte-Maria under et billede i 2008. I 2013 dukkede Postdamen op i Øksnehallen med en kuvert i hånden: »Postdamen ælsker det med posten …« Samme forår stod hun med et gult gækkebrev: Mit navn det står med prikker.

På Facebook hedder hun The Postlady.

Dorte-Maria som Postdamen i rød uniformsjakke, kasket, sort nederdel og hvide støvler. Over skulderen hænger en sort posttaske, og i hænderne holder hun et gult gækkebrev med sort papirklip.

Postdamen i rød uniformsjakke og kasket holder en stenengel i hånden på en kirkegård og ser tænksomt væk med den anden hånd for munden.